Politik for sikker udvikling

Politik for sikker udvikling definerer obligatoriske sikkerhedskrav for alle software- og systemudviklingsinitiativer i organisationen. Dens primære formål er at sikre, at informationssikkerhedsrisici proaktivt identificeres, vurderes og afbødes gennem hele softwareudviklingslivscyklussen (SDLC), uanset om produkter bygges internt, udliciteres til tredjepart eller integrerer open source-komponenter. Denne politik gælder for alle miljøer relateret til softwareudvikling – udvikling, test, staging, præproduktionsmiljø – samt for alle involverede interessenter, herunder udviklere, produktejere, DevOps, QA, arkitekter, projektledere, kontrahenter, leverandører og tjenesteudbydere. En hjørnesten i politikken er den omfattende indlejring af sikkerhedskontroller i alle udviklingsfaser. Fra kravdefinition til sikkerhed ved design, implementering, test og udrulning etablerer og håndhæver denne politik standarder for sikker kodning, der er tilpasset autoritative kilder som OWASP, SANS CWE og SEI CERT samt relevante sprogspecifikke best practices. Sikkerhedsvalidering er ikke valgfri: Al kode skal gennemgå peerevaluering og automatiseret sikkerhedsanalyse, før den når produktionsmiljø, så fejl afhjælpes tidligt og grundigt. Brug af open source- og tredjepartskode styres strengt via godkendelse, software composition analysis, licensgennemgange og sårbarhedsscanninger. Roller og ansvar er tydeligt beskrevet for alle parter. Informationssikkerhedschef (CISO) fører tilsyn med håndhævelse af politikken og godkender standarder for sikker kodning og beslutninger om undtagelser. Application Security Leads eller DevSecOps Managers er ansvarlige for at udvikle retningslinjer, integrere sikkerhedstestning i CI/CD-pipelines og definere afhjælpningsprotokoller. Udviklere og softwareingeniører forventes at følge sikker kodningspraksis, deltage i sikkerhedsbevidsthedstræning og indgå i peerevaluering af kode. Produktejere og projektledere har ansvar for at inkludere sikkerhed i projektkrav og sikre, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer. IT- og infrastrukturteams skal sikre alle udviklings- og stagingmiljøer, håndhæve princippet om mindste privilegium og overvåge for uautoriserede/ikke-planlagte ændringer, mens tredjepartsudviklere skal levere revisionsbevis for kodekvalitet og overholdelse af organisationens sikkerhedsprotokoller. Politikken fastlægger klare styringskrav, såsom brug af godkendte versionsstyringssystemer med håndhævet adgangskontrol, revisionsspor og beskyttelse af kodepromovering. Sikkerhed indbygges i både traditionelle og agile udviklingsarbejdsgange med påkrævede aktiviteter, herunder sikkerhedsarkitekturgennemgang, trusselmodellering, statisk og dynamisk analyse (SAST/DAST), kodesignering og omhyggelig håndtering af hemmeligheder og legitimationsoplysninger. Processer for undtagelsesstyring er detaljeret: Når begrænsninger forhindrer fuld efterlevelse, kræver sikkerhedsundtagelser formel begrundelse, dokumenteret risikoanalyse, kompenserende kontroller og en gennemgangs-/godkendelsescyklus, der involverer sikkerhedsansvarlige og informationssikkerhedschef (CISO). Alle sådanne undtagelser gennemgås regelmæssigt og håndteres med henblik på afhjælpning. Regelmæssige politikgennemgange og opdateringer er obligatoriske som reaktion på ændringer i metoder, alvorlige sikkerhedshændelser, regulatoriske ændringer eller nye industristandarder (som OWASP Top 10 eller SLSA). Revisioner styres, versionssættes og kommunikeres via officielle kanaler, hvilket sikrer organisationsdækkende bevidsthed og ansvarlighed. Denne stringente tilgang giver organisationen et robust, revisionsbart og standardtilpasset fundament for sikker udvikling.